Brøndby IF’s Masterclass, FC Københavns School of Excellence og FC Midtjyllands Guldminen er alle eksempler på Superliga-klubbers tiltag for at sikre den gode børne- og ungdomstræning, som i sidste ende skal medføre en stabil tilgang af talenter til klubbernes seniorhold. I disse klubber er velorganiseret træning af højt niveau noget nær en selvfølge, da de nødvendige ressourcer er tilstede. Men hvordan kan klubber uden de samme midler sikre sig et godt træningsmiljø for deres talenter?
”Det her er en god årgang. De har også en god træner!”
”Den her årgang er dårlig. Deres træner forstår sig ikke på fodbold.”
Begge de ovenstående eksempler er typiske vendinger, der bruges, når fodboldklubbers børne- og ungdomshold diskuteres rundt omkring i landets klubhuse. Anskuelserne kan ofte have hold i virkeligheden, men diskussionerne bevæger sig sjældent fra de overfladiske konstateringer til løsninger på problemet. Det kan handle om, at løsningerne oftest virker for ressourcekrævende ift., hvad der er muligt i klubberne udenfor licenssystemet. At deltidsansætte trænere kan hurtigt blive dyrt, og kompetente trænere kan desuden være svære at finde. Derfor afhænger talrige klubber af forældretrænere og andre ulønnede ildsjæle. Der hersker ingen tvivl om, at ildsjæle er vitale for breddefodbolden, men deres frivillige dedikation bør ikke bruges som en undskyldning for klubberne, når træningsniveauet diskuteres.
I stedet anbefales klubberne at sikre sig de bedst mulige forudsætninger for deres børne- og ungdomsholds udvikling ved netop at opkvalificere disse ildsjæle. Denne opkvalificering bør, ligesom ansvaret for selve udviklingen, ikke hvile på de frivilliges dedikation i form af trænerkurser og inspirationssøgen. Den bør derimod hvile på klubbernes evne til at stille læringsrige og inspirerende rammer og øvelser til rådighed. Ved at få øvelserne til at komme til trænerne, i stedet for omvendt, sikrer klubberne, at træningen i højere grad har en ensartet høj kvalitet, der er i tråd med klubbens spillestil og udviklingsprincipper. Herudover vil denne tilgang sikre, at trænerne, som ikke har ønske om eller tid til at være opsøgende, kan levere ordentlig træning. Når initiativet til udvikling i stedet placeres entydigt hos de frivillige trænere, sker der en skævvridning i træningsniveauet på tværs af årgange. Det sker da trænerne, som har tid og lyst til at opsøge ny viden vil ende med at levere bedre træning, end dem som mangler enten tiden eller lysten. Over tid opstår der derfor typisk store forskelle i niveau på tværs af hold og årgange.
Alt imens opkvalificeringen af klubbernes trænere er et væsentligt grundlag for udviklingen af morgendagens stjerner, er det gode trænermateriale i sig selv ikke tilstrækkeligt. Der er ydermere behov for en ”rød tråd” årgangene imellem. Denne logiske sammenhæng mellem træningsfokusset på tværs af årgange er med til at karakterisere de største danske, såvel som udenlandske, talentmiljøer. Argumentet for at implementere en rød tråd på tværs af årgangene er det samme, som argumentet for opkvalificeringen af klubbens trænere; hvis ikke det bliver gjort, vil udviklingsprocessen blive for tilfældig. Hvilken fodboldmæssig filosofi den røde tråd skal baseres på må være op til de enkelte klubber, men væsentligheden af at være afklaret med, hvad de enkelte spillere skal kunne på de respektive alderstrin, må ikke negligeres. DBU har ved udarbejdelsen af guiden ”Aldersrelateret Træning” givet deres bud på, hvad der skal trænes på forskellige årgange. Dette er et glimrende værktøj, da man ved at følge det sikrer sig, at spillerne bliver trænet i størstedelen af spillets facetter. Ikke desto mindre er Aldersrelateret Træning udelukkende DBU’s eget perspektiv på, hvad der er væsentligt at træne hvornår. Det anbefales derfor, at klubberne i stedet for at følge Aldersrelateret Træning én-til-én udarbejder deres egen struktur og forholder sig til, hvilke tekniske, såvel som taktiske egenskaber, der skal vægtes på de givne årgange baseret på klubbens egen fodboldfilosofi.
Implementeringen af en rød tråd er dog ikke nødvendigvis problemfri, da nogle trænere vil være uenige i den valgte spilmæssige retning. Nogle vil ovenikøbet anse den givne fodboldfilosofi som en begrænsning af deres kunstneriske frihed. Dette kan dog løses så tidligt som i udarbejdelsen af filosofien, da man kan inddrage de trænere, som ønsker at blive inddraget i processen. Ved at gøre dette, vil det blive lettere at implementere den tilhørende spillestil og træningsmetodik, da de involverede trænere vil føle et medejerskab. Det må antages, at trænere, som ikke ønsker at deltage i sådan udarbejdelse, ikke har tilstrækkeligt kraftige præferencer til, at deres støtte bliver et problem i implementeringen. Muligvis er disse trænere de selvsamme, som mangler trænings-inspiration samt tid og lyst til at opsøge det selv, og derfor vil de anse den foreslåede træningsstruktur som noget positivt.
Det næste problem i jagten på bedre talentudvikling hænger endnu engang sammen med ressourcerne. For selvom man ønsker at implementere en rød tråd, og selvom man ønske at opkvalificere klubbens trænermateriale, skal man finde en måde, hvorpå det kan gøres. En løsning på dette er at udarbejde et decideret øvelseshæfte med træningsøvelser til de respektive alderstrin. Denne løsning er dog ikke videre dynamisk, da øvelser ikke kan tilføjes og fjernes med tiden. Herudover vil dette udelukkende hjælpe med inspiration og ikke med den deciderede træningsplanlægning.
Den optimale løsning på problemstillingen kan i stedet ligge i at benytte en online platform. Denne løsning kan hurtigt lyde omkostningsfuld, da den associeres med udarbejdelsen af klubbens egen platform. Dette problem ønsker Better Coaching dog at løse. Better Coaching er en abonnementsbaseret platform, hvor klubber kan udarbejde deres egen øvelsesdatabase samt sende træningsprogrammer til deres trænere. Da træningsprogrammerne kan indeholde illustrationer og instruktionsmomenter, er det ikke nødvendigt for modtageren af træningsprogrammet at have en forgående forståelse for det givne fokus. Dermed hjælper Better Coaching ikke udelukkende med at sikre en rød tråd og gode træningsøvelser. Det forebygger også fejlinstruktion, hvilket er et andet af problemerne med trænere uden den store fodboldmæssige baggrund.
Mens størstedelen af klubber har anerkendt, der er et problem i form af det svingende niveau af børne- og ungdomstræning, håbes der, at denne artikel kan inspirere flere klubber til ikke blot at konstatere det varierende niveau, men også at reagere på det. I artiklen er et par konkrete tiltag blevet foreslået. Better Coaching er vores forslag til, hvordan klubber kan udvikle deres børne- og ungdomsarbejde uden markante trænermæssige og økonomiske ressourcer. Ikke desto mindre er det op til klubberne at tænke i yderligere løsninger, så intet talent går spildt.
English 
Danish