{"id":6980,"date":"2022-01-19T09:50:55","date_gmt":"2022-01-19T08:50:55","guid":{"rendered":"https:\/\/better-coaching.dk\/?p=6980"},"modified":"2022-01-19T09:52:58","modified_gmt":"2022-01-19T08:52:58","slug":"hvordan-afholder-vi-unge-fra-at-stoppe-til-fodbold","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/better-coaching.dk\/en\/2022\/01\/19\/hvordan-afholder-vi-unge-fra-at-stoppe-til-fodbold\/","title":{"rendered":"Hvordan afholder vi unge fra at stoppe til fodbold?"},"content":{"rendered":"<p><strong>DBU har i de seneste \u00e5r haft problemer med faldende medlemstal, og specielt blandt teenagere har der v\u00e6ret et stort frafald. Med udgangspunkt i en unders\u00f8gelse foretaget af Glen Nielsen, har DBU sat sig for at l\u00f8se dette problem. If\u00f8lge unders\u00f8gelsen skal dette ske ved hj\u00e6lp af et tr\u00e6nerskabt mestringsfokuseret milj\u00f8. Mens vi er enige i det \u00e6ndrede fokus, mener vi dog, at klubberne, og ikke tr\u00e6nerne, st\u00e5r med det endelige ansvar for denne transition.<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Tallene taler sit eget tydelige sprog. Siden 2014 har DBU mistet over 20.000 medlemmer under 19 \u00e5r. Problemet ligger prim\u00e6rt i, at teenagere s\u00f8ger mod selvorganiserede sportsgrene, s\u00e5som styrketr\u00e6ning, i stedet for at forts\u00e6tte til foreningsorganiseret sport. Dette frafald har Glen Nielsen, lektor ved institut for Idr\u00e6t og Ern\u00e6ring p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet, unders\u00f8gt under overskriften \u201dDet tr\u00e6nerskabte milj\u00f8s betydning for, hvorvidt unge fodboldspillere trives og forts\u00e6tter med fodbold\u201d. En af unders\u00f8gelsens hovedpointer er, at der skal skabes et mestrings- og opgavefokuseret milj\u00f8, hvor spillernes udvikling er i fokus. I unders\u00f8gelsen har Glen Nielsen stort fokus p\u00e5 tr\u00e6nerens rolle som kulturskaber og motivator. Hos Better Coaching er vi enige i, at tr\u00e6neren er vigtig for spillernes motivation. Dog ser vi i h\u00f8jere grad tr\u00e6neren som en \u201dkulturb\u00e6rer\u201d end en \u201dkulturskaber\u201d, da kulturen skal skabes i klubbens h\u00f8jere lag.<\/p>\n\n\n\n<p>Hvis vi l\u00f8fter blikket fra fodboldens verden og bev\u00e6ger os over i erhvervslivet, vil vi forvente, at kulturen skabes p\u00e5 ledelsesniveau. Her bestemmes den \u00f8nskede ageren og de \u00f8nskede fokuspunkter i organisationen. Hver mellemleder b\u00e6rer en vigtig rolle i form af videreformidling af kulturen til sine medarbejdere, men hvis hver mellemleder har sin egen agenda, ender organisationen ikke med at opn\u00e5 de \u00f8nskede resultater, da afdelingerne vil arbejde i hver deres retning.<br>Tilbage i fodboldens verden b\u00f8r tr\u00e6nerne anses som mellemledere, hvis arbejde b\u00f8r tage udgangspunkt i retningen bestemt af klubbens sports-\/ungdomsansvarlige. Beskrivelsen af tr\u00e6neren som en mellemleder skal p\u00e5 ingen m\u00e5de ses som et fors\u00f8g p\u00e5 at negligere hans eller hendes betydning. En god tr\u00e6ner kan v\u00e6re forskellen p\u00e5, om spillerne nyder at komme til fodbold eller v\u00e6lger at stoppe. Ikke desto mindre l\u00f8ber klubben en risiko ved at l\u00e6gge kulturskabelsen i den gode tr\u00e6ners h\u00e6nder, da man risikerer at miste hele fundamentet, n\u00e5r den givne tr\u00e6ner stopper p\u00e5 holdet.<\/p>\n\n\n\n<p>Mens vi anerkender, at den gode klubkultur afh\u00e6nger af mange forskellige faktorer, vil denne artikel foresl\u00e5 to aspekter, vi mener udg\u00f8r fundamentet for den gode klubkultur, som skal bidrage til at f\u00e6rre stopper til fodbold. Disse aspekter er klubbens v\u00e6rdis\u00e6t og dens spillestil. Som udgangspunkt kan disse to aspekter virke til ikke at have betydeligt med hinanden at g\u00f8re, men i grove tr\u00e6k beskriver klubbens spillestil den \u00f8nskede ageren p\u00e5 fodboldbanen, mens dens v\u00e6rdis\u00e6t beskriver den \u00f8nskede ageren som mennesker. Dermed beskriver disse to tilsammen, hvordan medlemmer af klubben b\u00f8r agere i forskellige situationer.<\/p>\n\n\n\n<p>Hvis vi starter med at fokusere p\u00e5 klubbens v\u00e6rdis\u00e6t, b\u00f8r dette beskrive, hvilke egenskaber man \u00f8nsker at fremelske hos spillerne, og hvordan tr\u00e6neren kan bidrage til dette. \u00d8nsker man, som Glen Nielsens unders\u00f8gelse anbefaler, at skabe et \u201dmestrings- og opgavefokuseret milj\u00f8\u201d b\u00f8r v\u00e6rdis\u00e6ttet bygge p\u00e5 v\u00e6rdier s\u00e5som \u201dnysgerrighed\u201d, \u201dmod\u201d og \u201dsamarbejde\u201d.<\/p>\n\n\n\n<p>For de fleste vil sammenh\u00e6ngen mellem v\u00e6rdis\u00e6ttet og det gode tr\u00e6ningsmilj\u00f8 v\u00e6re relativt tydelig. Modsat kan sammenh\u00e6ngen mellem spillestilen og det gode milj\u00f8 virke mere uklar. Alligevel vurderer vi, at spillestilen har en yderst v\u00e6sentlig rolle i skabelsen af det gode tr\u00e6ningsmilj\u00f8, da den skaber et udgangspunkt for tr\u00e6nerens feedback. Den f\u00f8rn\u00e6vnte unders\u00f8gelse viser, at et \u201densidigt resultatfokus\u201d har en negativ indvirkning p\u00e5, hvorvidt b\u00f8rn og unge forts\u00e6tter til fodbold. Vi vil vove den p\u00e5stand, at dette ensidige fokus p\u00e5 resultater oftest h\u00e6nger sammen med en mangel p\u00e5 alternativer. Dette skal forst\u00e5s, som at nogle tr\u00e6nere ikke ved, hvad de skal basere deres evaluering af hver enkelt kamp p\u00e5, og derfor v\u00e6lger de at basere den p\u00e5 resultatet, da det er det mest h\u00e5ndgribelige. Med en tydelig spillestil og en \u00e5rsplan med konkrete arbejdsomr\u00e5der, f\u00e5r tr\u00e6nerne konkrete fokuspunkter for hver periode. Disse fokuspunkter udg\u00f8r et mere mestringsfokuseret alternativ til det sort-hvide fokus p\u00e5, om modstanderen scorede flest m\u00e5l i weekenden.<\/p>\n\n\n\n<p>Mens det er en start at f\u00e5 nedf\u00e6ldet et v\u00e6rdis\u00e6t og en spillestil, er dette dog ligegyldigt, s\u00e5fremt klubben ikke sikrer sig, at dens tr\u00e6nere efterlever dem begge. Dette kan dels g\u00f8res ved at overv\u00e6re kampe og tr\u00e6ninger, som tr\u00e6nerne kan f\u00e5 feedback p\u00e5. Dette kan dog hurtigt blive ressourcekr\u00e6vende, n\u00e5r alle holds tr\u00e6ninger og kampe skal overv\u00e6res. Derfor anbefales det at inddrage tr\u00e6nerne i udarbejdelsen af b\u00e5de v\u00e6rdis\u00e6ttet og spillestilen, s\u00e5 de er mere motiverede til at efterleve retningslinjerne, hvilket vi ogs\u00e5 har argumenteret for i artiklen \u201dGod fodboldtr\u00e6ning er ikke forbeholdt eliteklubberne\u201d.<\/p>\n\n\n\n<p>Summa summarum st\u00e5r dansk fodbold, og dansk foreningsorganiseret sport i det hele taget, overfor et problem. Hvis foreningslivet skal blomstre p\u00e5 ny, skal der ske \u00e6ndringer, og som \u201dDet tr\u00e6nerskabte milj\u00f8s betydning for, hvorvidt unge fodboldspillere trives og forts\u00e6tter med fodbold\u201d af Glen Nielsen foresl\u00e5r b\u00f8r disse v\u00e6re mod et mere mestringsorienteret milj\u00f8. Vi mener dog ikke, at den enkelte tr\u00e6ner er hovedansvarlig for at skabe dette milj\u00f8. Det er klubberne. Klubberne skal s\u00f8rge for, at hver eneste tr\u00e6ner er i stand til at arbejde med og motivere sine spillere, s\u00e5 de \u00f8nsker at forts\u00e6tte med at spille fodbold. For mens tr\u00e6nere kan komme og g\u00e5, er der \u00e9n gruppe i klubben, som er markant sv\u00e6rere at erstatte. Dens medlemmer.<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>DBU har i de seneste \u00e5r haft problemer med faldende medlemstal, og specielt blandt teenagere har der v\u00e6ret et stort frafald. Med udgangspunkt i en unders\u00f8gelse foretaget af Glen Nielsen, har DBU sat sig for at l\u00f8se dette problem. If\u00f8lge unders\u00f8gelsen skal dette ske ved hj\u00e6lp af et tr\u00e6nerskabt mestringsfokuseret milj\u00f8. Mens vi er enige i det \u00e6ndrede fokus, mener vi dog, at klubberne, og ikke tr\u00e6nerne, st\u00e5r med det endelige ansvar for denne transition.<\/p>","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[33],"tags":[],"post_folder":[],"class_list":["post-6980","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blog","nt-post-class","","thumb-none"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/better-coaching.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6980","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/better-coaching.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/better-coaching.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/better-coaching.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/better-coaching.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6980"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/better-coaching.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6980\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6984,"href":"https:\/\/better-coaching.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6980\/revisions\/6984"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/better-coaching.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6980"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/better-coaching.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6980"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/better-coaching.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6980"},{"taxonomy":"post_folder","embeddable":true,"href":"https:\/\/better-coaching.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/post_folder?post=6980"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}